MDV Nature - Olie & fastbrændels erstattet af propan varmepumpe
Tryghed, varme og fuglesang på Hårbøllevej
– Jette og Jan har udskiftet deres gamle pillefyr med en støjsvag og effektiv varmepumpe fra HS Tarm
På en hyggelig landejendom på Møn – nærmere bestemt Hårbøllevej i Askeby – har Jette og Jan fundet den perfekte varmeløsning til deres hjem på 150 kvadratmeter. Huset, der er opført i 1930, har tidligere været opvarmet med både olie og senere et træpillefyr, men i takt med, at dagligdagen skulle gøres lettere, og energien bruges på andet end at rense kedler og bære brændsel, faldt valget på en ny og moderne løsning: en Propan varmepumpe fra HS Tarm.
Jan havde ellers gjort meget for at få det gamle træpilleanlæg til at fungere optimalt – blandt andet med eget system til at transportere piller ned i kælderen. Men både alderen og ønsket om mindre fysisk belastning gjorde det oplagt at skifte til noget mere komfortabelt og fremtidssikret.
“Vi ville gerne have en løsning, hvor vi ikke skulle tænke så meget over det i hverdagen – og samtidig have det dejligt varmt,” fortæller Jette.
Miljøvenlig varme – uden støj
Valget faldt på en MDV Nature varmepumpe med høj fremløbstemperatur, hvilket gør den ideel som erstatning for både olie- og pillefyr – også i ældre huse med radiatorer, som det er tilfældet hos Jette og Jan.
Installationen blev udført af Skærbæk Aps fra Stege, og ifølge Jan gik det hele glidende:
“Vi er virkelig tilfredse med både installationen og det samarbejde vi har haft med både installatøren og HS Tarm,” fortæller han.
Da parret i første omga
ng overvejede varmepumpe, h
avde de én stor bekymring – lydniveauet.
“Vi elsker fuglesangen i haven og var nervøse for, om pumpen ville overdøve det hele,” siger Jan. “Men når man går bare få meter væk, hører man den slet ikke. Så det var en stor lettelse.”
Brugervenlig komfort – året rundt
Varmtvandsproduktionen
er sat til 55 grader – og det er mere end nok, lyder det fra Jette.
Sammen med HS Tarm har Jette og Jan fået grundig vejledning og en nem opstart af anlægget. Systemet er dimensioneret korrekt, og med et årligt serviceeftersyn er der tryghed hele vejen.
“Det hele fungerer, og huset føles bare varmere og mere behageligt,” fortæller de samstemmende. “Og som Jette siger med et smil: Vores hus er jo også blevet mere værd.”
En komplet løsning med tryghed fra start til slut
Med HS Tarm har Jette og Jan ikke blot fået en varmepumpe – de har fået en komplet løsning, der dækker alt fra dimensionering og rådgivning til service og support. MDV Nature varmepumpen er ikke kun effektiv og miljøvenlig, den er også et
godt valg for dig, der ønsker:
-
En høj fremløbstemperatur til ældre radiatorinstallationer
-
Et lavt lydniveau
-
En driftssikker løsning uden store indgreb
-
Øget ejendomsværdi og lavere varmeregning